Beskrivelse

Har du hang til tang? Kom til middag med tangeksperterne torsdag den 3. april 2025 kl. 17.30-21.00 og oplev, hvordan tang kan overraske, inspirere og sætte smag på fremtiden!

I Kattegatcentret er vi vilde med tang – og vi vil gerne dele vores begejstring med dig! Derfor inviterer vi til en inspirerende og smagfuld aften, hvor vi udforsker tangens store potentiale.

For tang er meget mere end noget, du træder på ved stranden – det er en bæredygtig ressource med uanede anvendelsesmuligheder inden for fødevarer, kosmetik, medicin, materialer og som en vigtig brik i et sundere havmiljø.

Aftenen starter med et spændende foredrag, hvor vores passionerede tangeksperter tager dig med på en rejse under havoverfladen og deler deres unikke viden om tangens rolle i fremtidens løsninger.

Derefter byder vi til bords ved smukt pyntede langborde, hvor vores kreative kok har sammensat en delikat menu, hvor tang spiller en central rolle. Her kan du nyde smagfulde retter, lade dig inspirere af tangens kulinariske anvendelser og tage en snak med både kokken og eksperterne om tangens mange facetter.

Gå ikke glip af denne aften, hvor viden, smag og samtale mødes i en atmosfære fyldt med nysgerrighed og fascination. Vi glæder os til at dele vores passion for tang med dig!

PROGRAM

17.30: Vi byder velkommen i vores store selskabslokale, Nautilus
18.00: Foredrag og lækre tangsnacks
19.00: Social dining ved smukt pyntede langborde
21.00: Tak for i aften

DET PRAKTISKE

Prisen er inkl. fri drikkevarer, foredrag og menu.
Forplejningen udgør 400 kr. af det samlede beløb.
Sidste frist for tilmelding: 31. marts 2025.
Medbring din billet på mobilen eller i printet form – den scannes ved indgangen.

KØB BILLETTER

Køb billetter nu og sikr dig en plads til en uforglemmelig aften i Kattegatcentret! Der er begrænsede antal billetter til salg, så det er først til mølle.

Årskortholder? Få 15% rabat: Benyt rabatkoden TANG ved bestilling. Du skal fremvise dit årskort ved ankomst.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en smags- og vidensrig aften!

Til middag med tangeksperterne

SKU
Til middag med tangeksperterne

MENU

SNACKS MED TANG

Tangsnacks
Sprøde tangchips
Surdejsbrød med tang-mayo
Søsalat-pesto

SOCIAL DINING

Lavbagt lange med urter, citrus og blæretang
Friterede linemuslinger i "tang'o"
Asiatisk tangsalat med søsalat fra PureAlgae
Grillet spidskålssalat med tørret æggeblomme og søl
Knoldselleri bagt med tang og toppet med friteret porre

DESSERT

Tang panna cotta

DRIKKEVARER

Vand
Sodavand fra Ebeltoft Gårdbryggeri
Øl og vin ad libitum
Kaffe og te

PRIS

Kun 495 kr. per person (inkl. fri drikkevarer, foredrag og menu).

Årskortholder? Få 15% rabat: Benyt rabatkoden TANG ved bestilling. Du skal fremvise dit årskort ved ankomst.