Salgs- og leveringsbetingelser
Her kan du læse om salgs- og leveringsbetingelser for Kattegatcentret
Entrébilletter & årskort
Når du køber en entrébillet i Kattegatcentrets webshop, får du tilsendt en e-mail med et link til entrébilletten via den e-mailadresse, du oplyser ved købet. Entrébilletten har en unik QR-kode, som du skal scanne ved indgangen til Kattegatcentret. Print entrébilletten på hvidt papir og medbring billetten ved besøget. Alternativt kan du scanne QR-koden direkte via din mobiltelefon eller tablet.
Når du køber årskort i Kattegatcentrets webshop, vil du få tilsendt en e-mail med en unik stregkode via den e-mailadresse, du oplyser ved købet. Udskriv e-mailen med den unikke stregkode på hvidt papir og medbring den udskrevne e-mail første gang, du besøger Kattegatcentret. Alternativt kan du vise vores billetpersonale e-mailen direkte på din mobiltelefon eller tablet, og de vil herefter hjælpe dig med at få udstedt et årskort.
Den unikke stregkode og QR-kode er et ihændehaverbevis - så vi beder dig derfor opbevare den med omhu.
Bortkomne stregkoder og QR-koder erstattes ikke.
Der må ikke rives eller klippes i selve billetten. Kun hele billetter modtages ved indgangen.
Når en stregkode eller QR-kode er scannet korrekt ved indgangen til Kattegatcentret, kan den ikke bruges igen.
Du har ansvaret for eventuelt misbrug af print selv-billetten, så tag de nødvendige forholdsregler for at undgå misbrug.
Print selv-billetter er gyldige for entré til Kattegatcentret som angivet på billetten. Billetten er kun gyldig i den valgte periode.
Billetter købt på forhånd garanterer ikke adgang til Kattegatcentret på en bestemt dag, med mindre andet er angivet. Adgang til Kattegatcentret sker efter først til mølle-princippet, og vi anbefaler, at I kommer tidligt på dagen.
Der tages forbehold for prisændringer.
Billetter og årskort købt online er ikke omfattet af fortrydelsesret og refunderes ikke.
Kattegatcentret påtager sig ikke noget ansvar for printfejl.
Gavekort & Særoplevelser
Under menupunktet Gavekort kan du købe gavekort udstedt på 175 DKK, 545 DKK, 1900 DKK eller et vilkårligt beløb.
Du kan også købe gavekort til "Zzzzov med hajerne (545 DKK) eller ”Saltvandsakademiet 7-11 år” (1900 DKK).
Gavekortet sendes via mail til den oplyste mailadresse.
Under menupunktet Særoplevelser, kan du købe billetter til en særoplevelse. Billetten til din særoplevelse sendes via mail til den oplyste mailadresse.
Der tages forbehold for prisændringer.
Gavekort og særoplevelser købt online er ikke omfattet af fortrydelsesret og refunderes ikke.
Kattegatcentret påtager sig ikke noget ansvar for printfejl.
Sikkerhed & drift
Af sikkerheds- og driftsmæssige årsager forbeholder vi os, uden foregående varsel og uden kompensation, ret til at lukke Kattegatcentret, lukke for yderligere adgang eller bede gæster om at forlade Kattegatcentret samt ændre åbningstider for Kattegatcentret.
Af sikkerhedshensyn forbeholder vi os desuden ret til at begrænse antallet af gæster i Kattegatcentret. Det kan f.eks. være grundet restriktioner fra myndighederne pga. COVID-19.
Opbevaring af oplysninger
De oplysninger, som du afgiver ved køb i webshoppen behandles fortroligt, og anvendes kun i forbindelse med udstedelse og efterfølgende kontrol af entrebilletten, årskort, gavekortet og særoplevelsen. Oplysningerne anvendes desuden til efter besøget at sende et tilfredshedsspørgeskema via e-mail.
Personoplysninger behandles fortroligt af Kattegatcentret og videregives ikke til andre virksomheder. De data, du har opgivet, placeres på en sikker server i en database.
Hvis du beder om at få dine oplysninger slettet i løbet af det år, hvor dit årskort er gyldigt, medfører det, at dit årskort bliver ugyldigt, og årskortet refunderes ikke. Når dit årskort er udløbet, kan du altid henvende dig til os og bede om at få dine oplysninger slettet.
Levering
Print selv-billetter, årskort, gavekort og køb af særoplevelser i webshoppen vil blive sendt til den oplyste email-adresse umiddelbart efter, vi har modtaget din ordre. Vær opmærksom på, at der kan eventuelt være en forsinkelse på max to timer.
Husk at tjekke din “uønsket post” folder og dit spamfilter, hvis du ikke har modtaget mailen.
Kattegatcentret påtager sig ikke noget ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer. Der beregnes ingen gebyrer.
Skulle du imod forventning ikke modtage e-mail med dit køb, medbring da print af ordrebekræftelsen og henvend dig i billetinformationen eller kontakt os pr. tlf. 8758 0507 (hverdage mellem kl. 10 og 14) eller via e-mail lu@kattegatcentret.dk.
Betaling og sikkerhed
Betaling foregår med bank- eller kreditkort (VISA eller MasterCard) i forbindelse med bestillingen. Kortbetalingen foregår via en sikker forbindelse og systemer, der opfylder samtlige internationale sikkerhedskrav.
Kattegatcentret er godkendt af PBS, hvilket betyder, at dine kreditkortsoplysninger bliver sendt krypteret direkte fra din computer, uden om Kattegatcentret, til PBS, der kontrollerer oplysningerne.
Det er loven om betalingsmidler, som gælder for handel over Internettet. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er nogen selvrisiko ved misbrug af dit betalingskort via Internettet.
For at kunne genkende dine oplysninger ved dit næste besøg i vores webshop placeres en 'cookie' på din computer. Denne 'cookie' bruges også til at følge din indkøbskurv, til statistiske formål samt til at målrette annoncering. Læs mere om brugen af cookies i Kattegatcentrets privatlivspolitik.
Personoplysninger behandles fortroligt af Kattegatcentret. De data, du har opgivet, placeres på en sikker server i en database.
Hvis ikke, det lykkes for dig at få din betaling gennemført, kan du kontakte Kattegatcentret pr. tlf. 8758 0507 (hverdage mellem kl. 10 og 14) eller via e-mail lu@kattegatcentret.dk.
Ingen fortrydelsesret
I henhold til Forbrugeraftaleloven § 18, Stk. 2 Pkt. 12 er der ingen fortrydelsesret på køb via Kattegatcentrets webshop, og pengene refunderes derfor ikke. Det gælder alle produkter i Kattegatcentrets webshop herunder årskort, entrébilletter, gavekort og særoplevelser.
Billetter, årskort samt særoplevelser skal indløses indenfor den dag eller periode, de er købt til. Hvis billetten, årskortet eller særoplevelsen ikke tages i brug indenfor den pågældende dag eller periode, er det ikke muligt at overføre billetten, årskortet eller særoplevelsen til andre år eller tidspunkter.
Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter og gælder 3 år fra udstedelse.
Ved køb af entrebilletter og årskort til Kattegatcentret accepterer man de til enhver tid gældende restriktioner og retningslinjer fra myndighederne.
Ubrugte årskort kan heller ikke overflyttes til næste år.
Force Majeure
Kattegatcentret kan ikke gøres aftale- eller erstatningsansvarlig, når der optræder en begivenhed (force majeure), som er uden for Kattegatcentrets kontrol. Det er tilfældet ved bl.a krig, trussel om krig, naturkatastrofe, atomkatastrofe, oprør, uroligheder, terroraktiviteter, trussel om terror, ugunstige vejrforhold, brand, importforbud, sundhedskriser, epidemier og lignende sygdomsudbrud, karantæner og isolationer påberåbt af nationale myndigheder.
Oplysning om klagemulighed
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Kattegatcentret kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU Kommisionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her http://ec.europa.eu/odr.
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores email-adresse kc@kattegatcentret.dk.
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål vedrørende din ordre, kontakte os pr. tlf. 8758 0507 (hverdage mellem kl. 10 og 14) eller e-mail lu@kattegatcentret.dk.
Du handler med:
Kattegatcentret
Færgevej 4
8500 Grenaa
(+45) 8632 5200
CVR: 16278246